LOGO-farve.gif (38160 bytes)

Besøg Danmarks ældste hobbyforretning

- en fascinerende blanding af butik - udstillinger og  museum

Visit the oldest hobbyshop in Denmark - a shop and exhibitions combined with a cheerful atmosphere.

img_1880.jpg (173855 bytes)

bestyrelsen.jpg (1112943 bytes)

Adressen er:
Frederiksborggade 23, 1360 København K, Danmark
Tlf./fax (+45) 33 14 30 10
Åbent: mandag, tirsdag, torsdag fra kl. 11 - 17
fredag 11 - 17.30 - lørdag 10 - 13 

ONSDAG LUKKET!

Vi bor 5 min. gang fra Nørreport station og Metro, nær ved Israels Plads (med parkerings- muligheder) og buslinierne 5A -14 og 40 næsten lige til døren.

Model & Hobby
har nu eksisteret i 60 år!

Vi er tre søskende Sussie, Inger og Leif, der med hver sin baggrund - har videreført forretningen efter vore forældre på samme hyggelige og personlige måde, som altid har været dens særlige kendetegn.

Her kan modelbyggeren, miniature-mageren, dukkehus-enthusiasten, modelskibsbyggeren, tinfigursamleren, scenografen, arkitekten, opfinderen, tusindkunstneren og alle, der har lyst til at bruge de kreative evner -  finde inspiration og materialer til deres respektive interesser og projekter.

Hjemmesiden er bygget op som et slags visitkort og skulle gerne give lidt fornemmelse af forretningens mangfoldige indhold og selvfølgelig samtidig være en appetitvækker, der lægger op til et besøg hos os.

Ikke alt kan opleves på nettet  - vi foretrækker den personlige kontakt
- det er jo derfor vi har butikken!!

foto-4.jpg (697954 bytes)

IMG_2075-x.jpg (80029 bytes)

IMG_2071-x.jpg (83586 bytes)

BRITAIN’s Toysoldiers

– soldater I metal og plast samt imponerende samlerfigurer enkeltvis og i opstillinger. – Fra mange tids-perioder. Napoleon, Amerikanske Borgerkrig, koloni- og verdenskrigene, riddere, wild-west m.v. Vi har et pænt udvalg – og mulighed for bestillinger.

Britain-1.JPG (289914 bytes)

Toysoldiers.JPG (258691 bytes)

STØBEFORME

til forskellige tinsoldater, 25 – 54 mm størrelse, fantasifigurer, skakspil, "toysoldiers", skotter, riddere m.fl – nye forme på vej – kom og se! Støbeske, tin, klemmer og tilbehør har vi naturligvis også. En spændende beskæftigelse – voksne og børn sammen. Du kan også selv modellere figurer og lave støbeforme. - Vi har materialerne, bl.a. siliconegummi, der kan tåle op til 350 grader.

forme-1.jpg (392645 bytes)

forme-2.jpg (59562 bytes)

At male tinsoldater kræver teknik og en vis indsigt i uniformsfarver. – Men går man skridtet videre og virkelig vil have udfordring, der kræver sans for detaljer, er maling af portrætfigurer og statuetter en inspirerende Hobby.

Vi har for tiden et godt sortiment af figurer – for det meste i 54 mm størrelse (skala 1:32).
Der er kendte historiske skikkelser og typer, så imponerende støbt, at man næsten kan lade dem stå umalet.

Det er med virkelig akkuratesse og følsom penselføring, at man når et tilfredsstillende resultat. – Kom og se i vor udstilling, hvordan flere af vore dygtige og anerkendte figurmalere har skabt små kunstværker.

Desuden har vi selvfølgelig baser og fundamenter til såvel figur- som dioramaopstillinger.

Modelskibe – byggesæt i træ fra BILLING BOATS – ARTESANIA – CONSTRUCTO m.fl.
Løsdele og fittings – aksler – skibspropeller – motorer m.v.

Byggetegninger til modelskibe og materialer for selvbyggeren. - Skibsmodeller.

Modelfly - byggesæt i træ – svæve- og gummimotorfly. Klassiske oldtimere fra da farfar var ung. -
Sjovt at bygge – spændende at flyve. –
Ingen fjernstyring!

Bygge- og skalategninger til modelfly

Lilla Dan.jpg (70013 bytes)

skibe.jpg (344257 bytes)

Plastikbyggesæt
til modelfly - skibe - militærkøretøjer - biler - motorcykler
- figurer- myresoldater -  bygninger - tilbehør
.

AIRFIX-REVELL - TAMIYA - ITALERI - HASEGAWA - TRUMPETER - HOBBYBOSS - DRAGON - ZVEDA - MINIART - AFV m.fl.

airfix-2.jpg (286350 bytes)

IMG_2070-x.jpg (95296 bytes)

Uniforms-bøger – hobby- og specialbøger for modelbyggere - Nye og antikvariske. –

Hobbymaling – HUMBROL - VALLEJO - MODELMASTER   specialfarver-tørbrushsæt afdækningstape-airbrush-pensler o.s.v.

Modellermaterialer – MILLIPUT (5 typer)  Støbesilikone til forme – PU støberesin

Hobbylime – plasticlime – cyanolime (sekundlim) tyk-mellem-tynd.

rimg0142.jpg (53472 bytes)

IMG_2064-x.jpg (83883 bytes)

Materiel og værktøj til modelbygning. 
knive - Exacto – skalpeller – skærekasser 
save - tænger – nålefile – modellerinstrumenter

bor fra 0,3 mm – håndbor – pincetter – stifter- løvsave – klinger – klemmer – o.m.a.

Modeltrælister, profiler, finérer bl.a. ahorn-lind-mahogni abachi, aeroplanbirk, krydsfinér, balsa-træ, rør, stænger, plader, plast, messing, aluminium, kobber, pianotråd, kulfiberrør- og stænger. Evergreen-profiler, polystyrenplader m.m.

Modellandskab. – Masser af materialer til at bygge modellandskaber – græsmåtter – modeltræer fiber – smuld – flock – mos – gipsgaze – stenmaterialer – profilplader – murstensark – modelbiler- dyr figurer – såvel nøgne som mere tækkelige påklædt. – sjove typer – Umalede arkitektfigurer i skala – danske HELJAN huse – modelhusvinduer til HO – og mange andre småting, der sætter kolorit på modellerne……

IMG_2062-x.jpg (73268 bytes)

rimg0044.jpg (43548 bytes)

IMG_2061-x.jpg (65921 bytes)

IMG_2057-x.jpg (72888 bytes)

Dukkehuse og dukkestuer
og alt, hvad dertil hører i miniature. – Her finder du materialer - dukkestue-tapeter - belysning
lamper – dukker – døre – vinduer – møbler – porcelæn – potter og pander - Komfurer – havestole  pavilloner  blomster - ja, tusindvis af ting og sager, der pynter og giver liv i dukkehuset. – Det må ses…… Vi har også mange – især udenlandske bøger om miniature og dukkehuse.

 

Klippeark og modelkarton af slotte, huse, dukketeatre m.v.

Påklædningsdukker i mange varianter bl.a. de kendte DOVER hefter. – Romantiske glansbilleder og nostalgipostkort med gamle reklamer m.v. – Desuden andre gamle postkort – plancher – billeder tegninger – bøger og mærkværdigheder, man kan få noget sjovt ud af.

IMG_2060-x.jpg (67008 bytes)

rimg0082.jpg (63971 bytes)

På din vej gennem forretningen vil du også finde en inspirerende opstilling af en miniature-restaurant fremstillet, i dukkestuestørrelse skala 1:12, af John Verdi.

Merete Nærum-Pedersen, som jævnligt er gæst her i forretningen har med opfindsomhed og et digitalkamera lavet en lille billedhistorie, som vi har fået lov til at viderebringe. Tag med på en rundvisning i CICERO BAR - RESTAURANT.

HEP's GALLERI
På vort lille museum/galleri kan I blandt meget andet se figurer - opstillinger og dioramaer, samt andre spændende ting, som flere af vore dygtige modelbyggere og miniature-kunstnere har udstillet til glæde og inspiration for os alle.

foto-1.jpg (155863 bytes)

rimg0068.jpg (87924 bytes)

foto-2.jpg (200689 bytes)

foto-3.jpg (189526 bytes)

Herunder et eksempel på en spændende dioramaopstilling, sænkningen af det tyske slagskib Bismarck.
Ret dramatisk, ikke?

rimg0015.jpg (62368 bytes)

rimg0016.jpg (38738 bytes)


Med denne lille ’rundgang’ er der måske skabt appetit for at besøge os.
Vi har jo meget, meget mere end det, I har set på denne 'digitale' gåtur.

Venlig hilsen - og på gensyn!

Sussie, Inger og Leif

MODEL & HOBBY aps

Frederiksborggade 23  -  1360 København K.  -  Danmark  -   Tlf./fax (+45) 33 14 30 10

Åbent: mandag, tirsdag & torsdag fra kl. 11 - 17, fredag til kl. 17.30 & lørdag kl. 10 - 13

ONSDAG LUKKET

5 minutter fra Nørreport Station.Tæt ved Metroen og buslinierne 5A - 14 - 40 lige til døren